Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar

Kan du ikke finde svaret her, så ring eller skriv til os.

Retter Healix i min kode?

Kun hvis der er en fejl. Healix ændrer ikke funktionaliteten i din kode, men finder den en fejl i koden, kan den rette fejlen, og rettelsen registreres synligt i kodearkivet. Ændringer i det, applikationen gør, laves kun af udviklere efter aftale med dig. Healix retter også fejl i systemet omkring applikationen: server, database, webserver, certifikater og opdateringer.

Hvad hvis en opdatering ødelægger noget?

Før risikable handlinger tager Healix en backup, og går noget galt, rulles der automatisk tilbage. Sikkerhedsrettelser til applikationens pakker registreres synligt i kodearkivet, og større opgraderinger laves altid af et menneske.

Hvordan ved jeg, hvad Healix har gjort?

Alt, hvad Healix gør, bliver logget. Med Healix AI Service får du adgang til Healix AI-portalen, hvor du selv kan se, hvad der er sket.

Hvad sker der, hvis Healix ikke kan løse problemet?

Så går sagen til Healix-teamet med en færdig diagnose. Responstiden afhænger af dit niveau: 24 timer med Healix AI Hotel, 12 timer med Service 12 og 6 timer med Service 6.

Hvor ligger mine data?

I EU. Vores politik er, at alt ligger i vores servermiljø i Danmark, Tyskland og Frankrig. Eventuelle undtagelser fremgår tydeligt af aftalen.

Er der backup?

Ja. Databasen tages der backup af dagligt, og den gemmes i 7 dage som standard eller 30 dage med Healix AI Service. Filer ligger i object storage med backup, og koden ligger i git.

Er mail og DNS med?

Nej, mail og DNS indgår ikke i Healix AI, men de kan tilkøbes. Se Mail og DNS.

Hvad er forskellen på Healix og et webhotel?

Et webhotel opbevarer og viser dine filer. Healix AI passer aktivt på en kørende applikation døgnet rundt: overvåger, opdaterer, heler og kalder Healix-teamet ind, når der skal et menneske til.

Hvor lang tid tager en flytning?

Forberedelsen tager 2–3 hverdage og påvirker ikke din applikation. Selve skiftet tager 30–60 minutter, hvor applikationen er utilgængelig, og det lægger vi uden for travl tid. Derefter står det gamle miljø klar i 7 dage, så vi hurtigt kan rulle tilbage. Læs mere om flytning.

Kan min applikation komme på Healix, hvis den er udviklet af andre?

I mange tilfælde, ja. Healix AI har AI-værktøjer, der kan hjælpe med at konvertere eller omskrive en applikation, så den passer ind i Healix AI’s værktøjskasse. Udviklerne står for arbejdet og godkender hver ændring. Vi starter med en vurdering, så du ved, om det kan lade sig gøre. Læs mere under konvertering.

Hvad er opsigelsesvarslet?

Der er 3 måneders opsigelse. Healix AI Service følger Hotel-abonnementet.

Webhotel

Hvad er forskellen på Linux og Windows?

Linux er det rigtige valg til de fleste hjemmesider, WordPress og PHP, med SSH, Git og WordPress-optimering. Windows er til løsninger i ASP.NET, fx Umbraco. Windows koster 50,- kr./md. ekstra på alle pakker.

Kan jeg køre WordPress på jeres webhotel?

Ja. Linux-webhotellerne er WordPress-optimerede med LiteSpeed (LSCache-plugin), og de større pakker har Redis som object cache.

Er der backup?

Ja. Alle pakker har backup og gendannelse af webfiler, databaser og e-mail.

VPS og servere

Hvornår skal jeg vælge en VPS frem for et webhotel?

Når du har brug for mere, end et webhotel kan give: fuld root-adgang, bestemte versioner af software, faste ressourcer, flere servere eller en opsætning, der er skræddersyet til din applikation. Er du i tvivl, så ring, så finder vi den rigtige løsning sammen.

Hvor står serverne?

Alle vores servere står i datacentre i EU, så dine data bliver i EU.

Kan I også drive serveren for mig?

Ja. Du kan få serveren med fuld root-adgang og selv stå for driften, eller vi kan sætte den op, holde den opdateret, overvåge den og tage backup efter aftale. Skal en forretningskritisk applikation passes døgnet rundt, kan Healix AI være det rigtige valg.

Mail

Hvad koster et mailhotel?

Mailhotellet koster 75,- kr./md. ekskl. moms, og oprettelsen er gratis. Du får ubegrænsede e-mailadresser og ubegrænset plads på dit eget domæne. Læs mere under Mail.

Hvordan sætter jeg min mail op på telefon og computer?

Mailhotellet bruger almindelig IMAP og SMTP, så det virker på iPhone, Android og i alle almindelige mailprogrammer som Outlook, Apple Mail og Thunderbird. Følg vores vejledning, eller ring, så hjælper vi dig.

Kan jeg tage min gamle mail med?

Ja. Har du én eller få postkasser, kan du selv flytte mailen med Thunderbird. Har du mange postkasser eller meget mail, flytter vi den for dig med vores migreringsværktøjer. Se flytning af mail.

DNS

Kan I administrere DNS, selv om mit domæne er registreret et andet sted?

Ja. Du flytter blot domænets navneservere til os, så klarer vi resten. Vi kopierer alle eksisterende records, før navneserverne skiftes, så der ikke er nedetid.

Hvorfor havner mine mails i spam?

Ofte fordi SPF, DKIM og DMARC mangler eller er sat forkert op. Det er i dag et krav fra bl.a. Google og Microsoft. Vi sætter det korrekt op for alle de systemer, der sender mail fra dit domæne. Læs mere under DNS.

Domæner

Hvordan flytter jeg mit domæne til jer?

Du beder din nuværende udbyder om domænets autorisationskode og sender den til os. Så sætter vi flytningen i gang og sørger for, at hjemmeside og mail peger det rigtige sted hen. Læs mere under Domæner.

Hvad koster et domæne?

Vi offentliggør ikke domænepriser, fordi de afhænger af endelsen. Skriv det domæne, du ønsker, så vender vi tilbage med tilgængelighed og pris.

Betalingsløsning

Hvad koster OnPay?

Start-up koster 9,- kr./md. plus 1,00 kr. pr. transaktion (maks. 100 transaktioner pr. md.). Success koster 149,- kr./md. plus 0,25 kr. pr. transaktion, og de første 300 transaktioner hver måned er gratis. Alle priser er ekskl. moms. Abonnementet håndteres af OnPay, og du faktureres direkte af OnPay. Se OnPay-pakkerne.

Hvad er en indløsningsaftale?

Det er aftalen med den virksomhed, der godkender og afregner kortbetalingerne. Som OnPay-bruger får du fordelspriser hos Clearhaus, og vi sender dig et ansøgningslink. Aftalen indgås direkte mellem dig og Clearhaus.

Virker OnPay med min webshop?

OnPay virker med bl.a. Dandomain Hostedshop, WooCommerce, PrestaShop, Magento og Thirty bees, og der er SDK’er til .NET og PHP. Vi forbinder OnPay med din webshop og tester hele betalingsflowet.

Microsoft 365

Hvad koster Microsoft 365?

Fra 25,90 kr. pr. bruger pr. md. for Exchange Online. Business Basic koster 45,27 kr., Business Standard 90,54 kr. og Business Premium 142,27 kr. Priserne er vejledende udsalgspriser ved årsbinding, ekskl. moms, og følger Microsofts prisjusteringer. Se Microsoft 365.

Hjælper I med opsætning af Microsoft 365?

Nej. Vi hjælper udelukkende med licenserne: køb, licenser til og fra, skift af licenstype og overblik over udgifterne. Opsætning og support af selve Microsoft 365 er ikke en del af ydelsen.

Backup

Hvad koster Remote Backup?

Remote Backup koster fra 50,- kr./md. ekskl. moms, og oprettelsen er gratis. Læs mere under Backup.

Hvordan får jeg mine filer tilbage?

Du kan altid gendanne dine filer online via en almindelig browser. Du får også en daglig rapport på e-mail, så du kan se, at backuppen er gået godt.

Hvilke systemer kan tage backup med Remote Backup?

Remote Backup virker på Windows, macOS og Linux og har indbygget hot backup af bl.a. Microsoft SQL Server, Microsoft Exchange Server, Lotus Domino/Notes og Oracle.

Fandt du ikke svaret?

Ring eller skriv, så hjælper vi dig.